Organisationsudvikling

Med særligt fokus på organisationens kultur, holdninger og værdier

Etikos understøtter udviklingen af professionelle organisationskulturer med afsæt i konkrete metoder til kulturforandring i hverdagen, baseret på praktisk etik og dilemmahåndtering

Kulturen i organisationer påvirker i høj grad den faglige praksis og samarbejdet i hverdagen. F.eks. i forhold til opfattelsen af kerneopgaven, forventninger til samarbejde og oplevelsen af trivsel, motivation og arbejdsmiljø. Derfor er kulturen et helt afgørende udviklingsfokus i enhver organisation.

Samtidig er kultur en fluffy størrelse, som kan være svær at få fat i og udvikle på. Etikos har igennem en lang årrække udviklet og forfinet en særlig tilgang til kulturudvikling i organisationer baseret på praktisk etik og metoder til professionel dilemmahåndtering. Fordi det er i dialogen mellem de professionelle omkring dilemmaer fra hverdagen, at det for alvor viser sig, hvilke holdninger og ”synsninger”, der dominerer. Og fordi kulturen for alvor flytter sig i praksis, når der arbejdes med fælles professionel håndtering af dilemmaer.

Kerneopgaven indgår altid som et helt centralt element i vores kulturprocesser, som det fælles professionelle ståsted for både medarbejdere og ledelse. Herunder som ståsted og retning i håndteringen af hverdagens dilemmaer.

Etikos’ kulturprocesser baserer sig på en kvalitativ tilgang, hvor fleksibilitet og tilpasning er i højsædet. Og hvor udvikling er dialogbaseret og handler om aktivering af både engagement og ansvarlighed. Vores kulturprocesser rummer altid både et lederspor og et medarbejderspor, og vi lægger særligt vægt på at træne ressource- og ansvarspersoner, som skal gå forrest i kulturudviklingen.

Desuden designer vi vores processer, så de så vidt muligt sikrer et samspil mellem det tværgående og det lokale. Netop fordi professionel kulturudvikling i organisationer ikke bør foregå i små ”bobler”.

Etikos tilbyder fleksible og skræddersyede kulturprocesser, som målrettes den enkelte organisations behov, rammer og vilkår. Kulturprocesserne kan både tilpasses til større organisationer og lokale afdelinger. Kontakt os på (+45) 22 61 41 94 eller via e-mail på lene@etikos.dk for at høre nærmere om, hvad vi kan tilbyde.

Kerneopgaven som fælles ståsted

Vi hjælper med at præcisere organisationens kerneopgave ud fra gældende rammer samt understøtte en reel implementering i praksis. Så kerneopgaven bliver det fælles professionelle ståsted i mødet med hverdagens dilemmaer.

Samarbejdskultur

Vi hjælper med at tydeligøre, hvad professionelt samarbejde baserer sig på, samt træner medarbejdere og ledelse i brugen af konkrete dialogredskaber til fælles håndtering af dilemmaer i samarbejdet.

Strategisk kulturudvikling

Vi hjælper med at oversætte en ny kerneopgaveforståelse eller nye politiske dagsordener til meningsfuld praksis i hverdagen. Samtidig med, at vi træner ledelse og medarbejdere i fælles håndtering af de dilemmaer, der altid opstår i en kulturforandring.