Kontakt

Om Lene

Lene Frølund Thomsen

Chefkonsulent, 12 år hos Etikos                               

Cand.mag. i fransk og religion

Uddannet supervisor og konfliktmægler

2,5 års grunduddannelse i gestaltterapi hos Bent Falk                   

                                                                        – Den gode dialog – Kontakt og kvalitet i kommunikationen  

 

lene@etikos.dk +45 22 61 41 94

 “Et modent menneske er et menneske, der evner at rumme det ambivalente”

(C.G. Jung)

Lenes speciale er kommunikationens rolle i forandringsprocesser

Lene ser måske rar ud, OG det er hun også. Men hun er også benhård på den empatiske måde. Det, Lene er kendt for hos vores kunder, er hendes eminente kompetence til at indgå i organisationers svære forandringsprocesser. Lene lykkes med at stille alle til ansvar og sikre, at ingen springer over, hvor gærdet er lavest. Med hendes kommunikationstilgang evner hun at bruge tavsheden, samtidig med at hun meget skarpt kan sætte fokus på lige præcis de områder, der SKAL tales om og tages ansvar for. Og for alvor få skabt en forstyrrelse, der flytter noget.

Lene formår at rumme alle og alle de mange interesser og følelser, der kommer i spil, når forandringens vinde blæser, og hun er aldrig bange for at stå lige dér. Lene er kendt for at være på én og samme tid venlig OG fræk.

Når man som organisation og leder skal gennemføre forandringsprocesser, har man en meget solid støtte i Lene; med hendes skarpe blik for, hvor der skal sættes ind og hendes rolige dybe menneskeklogskab, er man som leder godt hjulpet til at gennemføre svære forandringer.

”Jeg er optaget af, hvor dialogen kan bringe os hen – hvis vi vover at sige noget andet, end vi plejer; hvis vi gør os umage og lader frimodigheden føre os.

Intet er mere meningsfuldt at beskæftige sig med end samtalens kunst. Intet kan være mere udviklende. Intet kan være mere forstyrrende.

Og så vil jeg gerne slå et slag for den kvalificerede tavshed. Der, hvor vi tier, fordi vi tænker; eller fordi vi lytter.”

Kurser og artikler

Du kan i øvrigt møde Lene som ansvarlig på vores kurser

Derudover skriver Lene også løbende artikler om hendes arbejde med Etikos læs bl.a. Dilemmaledelse: De ti indsigter eller Polerethedens kommunikationskultur – Det skulle jo nødigt hedde sig … ”

Kontakt os her: