Kontakt

Interview Louise Meiner Rosborg

Forandringsledelse – Ledelse af fusioner og ledelse i Corona-krisen

TIl nyhedsbrev

Vi bringer her et interview med Louise Meiner Rosborg, gruppeleder Ringvejen mod Job og Uddannelse i Morsø Kommune af Mette Rosendal Strandbygaard, Etikos, om forandringsledelse både generelt og i denne særlige situation.

 

Hvilke forandringsprocesser har du været leder af?

Min første lederstilling var i 2016, hvor jeg skulle stå for sammenlægningen af fire områder til en afdeling, der arbejdede inden for integrationsområdet. Det var i en vild tid, hvor vi modtog flygtninge, og i Morsø Kommune valgte man at sammenlægge alt integration: familiekonsulenter, sagsbehandlere fra jobcentret og den sociale visitation. Tidligere tilhørte medarbejderne tre forskellige forvaltninger og de var også vant til at sidde i fysisk forskellige lokaliteter.

Hvad fik dig til at søge den stilling?

Jeg er motiveret af at se og drive hvad der sker, når mennesker møder nyt. Jeg er optaget af at vi er forskellige og af at diskutere det, vi ikke er enige om. Jeg synes, det er spændende at gribe sådan en fusionsproces an og få medarbejdere til at gå den samme vej, selvom vi er forskellige steder og forskellige mennesker på vejen.

 

Hvordan var du leder i den proces?  

Jeg sørgede for at være meget synlig som leder og lærte medarbejderne at kende. Jeg tænker på de tre P’er. Det professionelle, det personlige og det private. Det professionelle og det personlige vil jeg kende og også 3-5 procent af det private: for hvem er det det sidder foran mig? Jeg vil gerne have et billede af det hele menneske for at finde frem til hvad giver mening her? Det giver et godt udgangspunkt for at kende den enkelte medarbejderes ressourcer – fx humor, omsorgsgen osv. Det har givet mig indblik i hvem vil fungere godt sammen i grupper, hvem vil sammen kunne løse opgaven godt.

 

Du fortæller, at du var synlig – hvordan det?

Lavpraktisk hørte jeg alle 12 medarbejdere, hvordan har du det med fusionen? Og jeg havde åben kalender om formiddagen, så jeg kunne gå rundt på gangene og mærke stemningen. Både få en uformel snak men også være tilstede for af drøfte sager og udfordringer, når de var der.

 

Hvad var mere afgørende for at fusionsprocessen blev en succes?

Vi brugte megen tid på at tale om vores fælles opgave. Hvad er vores fælles opgave. Hvad er hver vores opgave i forhold til de borgere vi mødes omkring – vi satte borgeren i centrum. Hvad er vores hovedformål? Og hvad er de enkeltes formål ind i det?

Det gav en forståelse af hinanden og gav grundlag for bedre at komme hele vejen rundt om borgeren og derved skabe effekt.

 

Vil du fortælle om forandringsledelsesopgaven i dit nuværende job som gruppeleder for Ringvejen mod Job og Uddannelse?

Her er og var opgaven at sammenlægge en del af jobcenteret og 2 sociale institutioner. Vi har fusioneret mellem tre institutioner og to forvaltninger. Vi er 28 medarbejdere her. Jeg lærte meget af mit første job og har i den her stilling skærpet mine ledelsesmæssige fokuspunkter.

Betydningen af at kende den enkelte medarbejder: Jeg inviterede, forud sammenlægningen, hver af de 28 medarbejdere til en 1,5 timers samtale for at lære hinanden at kende. Vi fik talt om forventninger, forhåbninger og hvem vi er. Det var mega-fedt – jeg gik derfra med følelsen af at de her 28 medarbejdere dem kan jeg bare bruge – de er gode.

 Betydningen af at kende de forskellige kulturer, de kom fra: Det var tre forskellige kulturer med tre forskellige måder at samarbejde på. Et hus var vant til en ledelsesstil, hvor lederen var inde over rigtig mange beslutninger. Her har jeg skullet arbejde meget med at vise dem tillid, at give dem sparring men ikke træffe deres faglige valg – de skulle lære at stole på deres egne veje. Mens de to andre kulturer var mere vant til fjernledelse og nu skulle vænne sig til at have mig meget tæt på som sparringspartner og deltager – det har de taget overraskende godt, de har slugt det råt.

Betydningen af fælles forståelse af opgaven og gode samarbejdsformer: Den del af processen har vi jo inviteret jer fra Etikos med i. At finde frem til en mission og en fælles forståelse af, hvad er vores fælles opgave og hvordan samarbejder vi på en god måde?

 

Hvad har det givet at invitere Etikos ind i den proces?

 Der er en del flere medarbejdere i denne proces end i mit første lederjob – så det er godt givet ud med hjælp. Der er en forskel på når en ekstern konsulent frem for en leder faciliterer sådan en proces. Det har både været nemmere for mig som leder at lægge det ansvar hos en ekstern og det har givet ekstra værdi, da produktet: den fælles mission og beskrivelsen af vores fælles tilgang til samarbejdet ikke blot  er min. At vi ikke har brugt ledelsesretten til at trække noget ned over hovedet med medarbejderne, men at det er en fælles mission. Alle har bidraget og alle er medansvarlige for vores fælles vej inden for de rammer, der naturlig vis er sat for os i rollerne.

 

Hvad giver tilgangen med den praktiske etik forhold til samarbejdet?

Det giver os en god form hvor igennem vi kan arbejde sammen. Når vi mødes fra forskellige forvaltninger og kulturer og skal have et godt samarbejde. Vi skal jo have det til at fungere, og formen med etikken har givet os en håndgribelig måde at samarbejde på. En form, der taler til alles faggrupper – alle er lige vigtige i den her form og alle har noget at komme med. Når vi bruger nærhedsetikken, pligtetikken og konsekvensetikken bliver det endnu mere tydeligt at det er vigtigt, at vi er forskellige. At det er vigtigt, at vi også kan være uenige. Den her form giver muligheden for at komme- hele- vejen- rundt til gavn for både medarbejdere og borgerne,  og alle bliver hørt.

 

Hvordan agerer du som leder i Corona-tiden og hvad betyder Corona for jeres arbejde?

Helt lavpraktisk så tilbyder vi lige nu telefonisk bostøtte. Og med to af borgerne mødes vi til en ugentlig gåtur. Der er masser af dilemmaer i det, for nogle borgerne er meget sårbare og vi skal vurdere hvad er livsnødvendigt og hvad må vi i det hele taget gøre og tilbyde? Der kommer et kæmpe oprydningsarbejde, når vi kommer på den anden side af det her.

Jeg er tilgængelig via telefon, mail osv. For medarbejderne – for vi har alle lidt ondt i maven både medarbejderne og mig selv. Det jeg siger og gør er at fortælle: at situationen jo er gældende for alle – at vi alle er i samme båd. At det er fælles at vi ikke må det ene og det andet gør, at det er mere legitimt.

Jeg giver mere af mig selv i mine mails end jeg plejer. Det vil sige, jeg fortæller også om mig selv – der er en anden tone i mine mails lige nu. Jeg håber, at jeg ved også at dele noget af min sårbarhed appellerer til at de også meget gerne må. At de skal vide, at jeg er her.

Og jeg giver telefonisk sparring. Hvad gør vi nu? Hvad fylder for dig og de borgere, du samarbejder med lige nu. Hvordan kan vi tænke frem? Hvad kan vi gøre og hvad kan vi ikke gøre? Hvem har vi at trække på? Medarbejderne har brug for at det er ok, hvad de gør og ikke gør.

Jeg tydeliggør også hvad de fælles retningslinjer er. Det får jeg også selv fra min ledelse op ad til. Vi får daglig mail i hele lederforummet, der fortæller os, hvad vi har at forholde os til. Det er rigtigt godt at vi har det fælles at forholde os til.

 

Hvordan vil du håndtere oprydningsarbejdet?

Når vi skal se hinanden igen som kollegaer vil jeg gerne have at vi starter med at mødes mere uformelt på torvet, få krammet og få snakket og lyttet med og til hinanden, inden vi skal i gang. Vi skal have sagt hej igen og få delt nogle af vores oplevelser. For når vi skal i gang – så bliver det vildt. Det er sårbare borgere, vi har med at gøre – og for nogle af dem er den her tid meget voldsom – nogle af dem bliver sat meget tilbage i deres udvikling.

Og så skal jeg helt tæt på de enkelte teams. Til både en faglig og en personlig snak. Hvad har vi med at gøre nu – hvad er der brug for? Vi skal have sags-sparring i grupperne og få lagt en plan sammen, hvor vi prioriterer hvad vi skal gøre nu. Her kan vi også bruge etikken. Vi skal samarbejdet tæt med sagsbehandlere og vores andre samarbejdspartnere og så må vi tage den derfra.