Kontakt

Interview Lotte Teglskov

Lotte Teglskov om ‘professionalisering af samarbejdet’

Hvorfor processen?

Vores rolle har forandret sig – ikke fuldstændig men noget – der var brug for fælles samtaler og refleksioner om det paradigmeskifte. Hvad det vil sige at være omsorgsperson i dag – hvornår er det fagligt med omsorgen og hvornår er det for meget?

Hvad har i fået ud af det?

Vi har fået en øget bevidsthed om vores egen etik og moral. Vi er blevet bevidste om, hvornår vi handler ud fra vores egen etik og moral, hvornår vi handler ud fra borgerens, og hvornår vi handler ud fra organisationens.

 Ja – vi har fået øget bevidsthed om, hvornår bevæger vi os hvor. Det gør at vi er blevet mere skarpe fagligt – at vi læner os mere op ad vores faglighed – som kræver at det er borgens ønsker og mål, der er i centrum for vores pædagogik. Hvis pædagogikken ikke dur – så tænker vi ikke i dag, at det skyldes vores kemi, men vi ser mere fagligt på det.

Vi har lært at anskue tingene fra forskellige vinkler. Vi er blevet mere bevidste om – magten vi har: bevidsthed om egen magt. Magten i relationen. Jeg kan fx få mange borgere til at have min holdning. Men det er jo ikke opgaven – vi er blevet mere fagligt bevidst om, hvordan agerer vi etisk – for vi kan farve dem så nemt.

Det tydeligste eksempel fra processen er da vi talte om en af vores udviklingshæmmede borgere, der har en kæreste, som vi ikke synes, der er god for hende. Gennem at arbejde med etikken og principspottingskemaet fik vi et helt nyt blik på det. Vi blev tvunget til at se og dvæle ved, hvad vil hun selv? Hvad oplever hun som det gode liv? Hvilke relationer ønsker hun i sit liv?

Det er blevet meget tydeligere at borgerne selv bestemmer deres relationer, og at vi skal lægge os fladt ned – det er borgernes liv. Vi skal støtte og bakke op – og vi skal ikke gøre os til dommere ud fra vores egen etik. Det eksempel gav at vi lige pludselig ikke længere bekæmpede kæreste, når han var der – eller forsøgte at dreje borgens blik hen på, at relationen var et dårligt valg. Og samarbejdet og udviklingen hos hende går langt bedre.

Vi har lært at blive ved med at blive i borgerens perspektiv – vi gjorde det tidligere ud fra vores eget og vores faglige overbevisninger – men nu kræver fagligheden at vi ser på, hvad ønsker borgeren? Før sagde vi det – nu synes jeg, vi gør det.

Nu er vi skarpere på, at det er borgens vurderinger der er afsættet. Borgerens ønsker, der skal sættes i spil. Borgerens egne mål. Og vi understøtter deres kunnen og kompetencer i forhold til målene – vi skal ændre vores tilgange, det er ikke borgeren der skal ændre sine ønsker og tilgange i livet.

Hvad er det vigtigste, du har fået med dig som leder?

At medarbejderne har fået a-ha oplevelser. Bevidsthed om hvor de står, og de føler sig ikke forkerte. Det er ikke sådan at det er bedst at være nærhedsetiker eller pligtetiker eller konsekvensetiker. De har fået større kendskab til sig selv og til hinanden. De har fået forståelse for, hvorfor de støder sammen engang i mellem – og fået større accept af vores forskellighed, samtidigt med at vi stadig skal rette ind efter det, der er vores opgave, eller det, der er vedtaget.

Nu er forskellen er blevet til en styrke i gruppen – Ting, forskelle og beslutninger giver mere mening for dem. De kan bedre forstå Forståelse og accept – nu er forskellighed en berigelse, hvor det tidligere var det irriterende med forskellighederne. Og vi har fået blik for, at vi både som mennesker, og som kultur flytter os – og at det er ok. Jeg tror medarbejderne har fået sig en rusketur- for hvad er fagligt? Hvad er vi farvet af? Det er ok at være farvet – vi skal bare være bevidste om vores farvning – på den måde er der ikke noget, der er rigtigt eller forkert – de har fået en større pallette at arbejde ud fra.” de kommer bedre hele vejen rundt på arbejde, og samtidigt er det selvfølgeligt forskellig, hvad medarbejderne har fået ud af det – alt efter hvor de er og hvad de er optagede af.  

Hvilken effekt har det haft for borgerne?

Ikke bratte ændringer for borgerne med nye systemer eller strukturer – de erfarer det indirekte for medarbejderne har fået energi til nye tanker, nye strategier til at samarbejde med borgerne. Borgerne oplever indirekte, at de endnu mere må leve eget liv. Gå i det tøj de vil, være kæreste med den, de vil mv.

Det har givet en professionalisering af samarbejdet. På forskellige niveauer i forskellige konstellationer – borger/professionelt, prof/prof, prof/pårørende, medarbejder/leder. Vi er blevet bedre til at slette vores egne fordomme, og starte forfra, være mindre farvet. Vi er blevet rusket lidt. De andres perspektiv står først – ikke blot mit eget.

Jeg ser en terning for mig. Normalt er den hvide side, der skinner i øjnene – nu ser vi også noget andet – nu ser vi den grønne side også. Hvilken der er den hvide er individuelt forskelligt   – og hvilken der er den grønne er også – processen har givet os at endnu flere tanker kommer i spil. I har rusket kulturen – vores tilgang er blevet kvalificeret – der er flere tanker ind over, end der var tidligere.