Kontakt

Interview Heinz Jacob

Øget åbenhed, øget tillid, øget dristighed i den fælles organisationskultur

Heinz Jakob

”Vi er blevet mere proaktive og mindre reaktive”

Etikos har igennem en årrække samarbejdet med Specialområde Socialpsykiatri Voksne (SVO) i Region Midt. Både med flere af de enkelte afdelinger samt med ledergruppen.

Kulturprocessen er et led i en organisatorisk forandringsproces, der blev sat i gang for 2 år siden: Fælles områdeledelse. Afdelingsledere med mere ansvar. Opløsning af søjletænkning.

Dette er et interview med områdechef, Heinz Jacob, om processens effekt. Interviewet baserer sig ligeledes på udtalelser fra afdelingslederne.

 

 

Hvilken værdi har arbejdet med dilemmatilgangen haft for jer som organisation?

Vi har fået en større forståelse for hinanden; vi håndterer uenigheder på en anden måde nu. Vi er blevet gode til få lyttet og hørt hinanden. Og dilemmatilgangen er en vej til ikke at forkertgøre. Det gør en stor forskel. F.eks. at være åben overfor, at der er noget, man ikke har haft blik for, uden at man af den grund er forkert.

Vi er blevet mere proaktive og mindre reaktive. Vi står mere åbent ved, at der er noget, vi skal blive bedre til. F.eks. ift. samarbejdet med Socialtilsynet er vi blevet bedre til at tage tingene up front: ”Vi ved, at der er noget, vi skal udvikle på… Og vi står ved det, vi gør…” Det giver mere ro. Vi kører ikke så let op. Mindre frygt. Vi er blevet mere dristige.

Vi har fået større blik for andre muligheder og andre vinkler. Bl.a. ift. vores syn på sundhedsindsatsen vs den sociale indsats. Vi er rundet af den systemiske tænkning og recovery tilgangen. Vigtigheden af at inddrage borgeren. Med dilemmamodellen har vi fået et andet blik på sundhedsdelen. Det er også en del af vores kerneopgave. Vi skal sørge for borgernes sundhed. Det er både/og. Vi har set det som lidt en kamp mellem dem og os.

Flere af afdelingslederne oplever også, at arbejdet med den her tilgang tager pusten ud af konflikter. Vi skændes ikke om, om det er den ene eller den anden tilgang. Vi oplever en øget respekt for forskelligheder. Med Det etiske Landskab får vi et redskab til at afsøge forskellige perspektiver. Vi tager os også mere tiden til det. Det giver en oplevelse af at blive set og hørt.

Der bliver også arbejdet med kommunikationsspejlet ude på flere af afdelingerne; f.eks. ift. arbejdsmiljø. Nu taler vi om det emne på en ny måde. Vi er ikke længere så entydigt i nærhedsetikken. Nu har vi mere fokus på: Hvad er vores kerneopgave? Hvordan løser vi den sammen? Det er samarbejdet omkring kerneopgaven, der skal skabe trivsel. Og vi har fokus på at være undersøgende på dilemmaerne. Det er en ny vej til at arbejde med et emne, som vi har talt om igen og igen – uden der rigtigt sker så meget. Det giver en helt anden energi. Vi får fokus på grænsen mellem privat og professionelt. Det bliver ikke så følelsesstyret på den her måde.

 

Hvilken forskel gør det for jer som ledergruppe at arbejde med dilemmatilgangen?

Vi trækker dilemmaerne frem i lyset; betydningen af at få det sagt. Det giver øget åbenhed. Og det giver øget trivsel. Det øver vi os på i ledergruppen. Flere afdelingsledere siger: ”Jeg kører hjem fra ledermøderne og er glad…. der er kommet stor inspiration i ledermøderne”.

Når man bliver grebet af at ville fikse, så lægger man det frem i ledergruppen. Vi er blevet bedre til at sparre med hinanden.

Dilemmadrøftelserne kvalificerer vores beslutninger. Dels opnår vi øget forståelse for hinandens forskelligheder; dels øger vi kvaliteten i de beslutninger, der træffes.

Man kan også sige det på den måde, at vi er ledelsesmæssigt dygtige, når vi har de gode dialoger og træffer kvalificerede beslutninger sammen. Dygtighed er en af Region Midts 3 kerneværdier.

Der er kommet mere åbenhed imellem os; vi lægger det frem, som er svært. Det har betydet øget tillid. Modet til også at kigge mere indad. Og ikke kun være i drift. At arbejde med den her tilgang gør os stærkere som ledere. Det at vende ting i et trygt rum, har rigtig stor betydning. Der bliver mindre konkurrence imellem os; mere tillid og udvikling. Det er simpelthen en anden type snakke, vi får nu. Mere kvalificerede drøftelser. Nye vinkler; en anden dybde. Det er også noget af det, der giver mere tillid. En gladere stemning. Ikke kamp/flugt. Vi har fundet en ny måde.

Der er også flere i ledergruppen, der giver udtryk for, at de er blevet bedre til at give sig tid til at lytte. Det giver ro. Det giver trivsel. En siger: ”Jeg oplever, jeg er blevet mere rund; jeg giver mig mere tid til at lytte…. Og det betyder, at jeg hviler mere i mig selv…”

En afdelingsleder giver også udtryk for at være blevet mere selvreflekterende: ”…ved at have Det etiske Landskab hængende på mit kontor, så får jeg øje for nye vinkler. Det giver øget forståelse. Og jeg får kigget på: Hvad har jeg vendt ryggen til i organisationen?”

 

Hvilke dilemmaer er du som områdechef særligt optaget af lige nu?

Kommunerne vil gerne have, vi skal blive dygtigere og dygtigere, og at det, vi leverer, skal blive billigere og billigere. Det er svært. Det er dilemmafyldt. Det presser os.

Det giver os en opmærksomhed på, hvor vores faglige grænser går. Hvor meget eller lidt kan vi gå på kompromis? Det er vigtigt, at vi tør stå ved og sige: ”…den opgave kan vi ikke løse.” Det betyder så, at så er alle pladser ikke besat. Is i maven. Det kan gå ud over økonomien. Det er et vilkår. Men det vigtige er bevidstheden om, at enhver beslutning åbner nye døre. Og enhver beslutning har en pris. Det afgørende er: Kan man se sig selv i spejlet? Etikken hjælper mig at skabe bevidstgørelse: ”…ja, her går jeg på kompromis, og det gør jeg med åbne øjne. Jeg har reflekteret og vurderet. Det er en bevidst stillingstagen. Det gør en stor forskel.”

At drøfte de svære dilemmaer med hinanden i ledergruppen er også at blive bevidst om: Hvad er de yderste konsekvenser af den beslutning, vi træffer? Vi skal stå ved og tage ansvaret for, at der kan ske det, at….. Dét er ansvarlighed.

Jeg vil sige overordnet set, at vi er blevet bevidst om ikke at ville løse det hele. Vi er bevidste om, at vi skal holde fast. Vi skal kunne leve med beslutningerne. Så vi deler viden. Det skaber ro i ledergruppen.

 

Hvordan har du glæde af dilemmatilgangen i dit eget chefrum?

Etikken ser jeg som et redskab til forstyrrelse. Når vi bruger Det etiske Landskab, så får vi skabt nuanceret refleksion. Og vi får udfordret den nytteetiske tænkning; den meget firkantede tænkning.

Når man besøger de tre etikpositioner, så har man argumenter for at sige, hvorfor man gør, som man gør. De giver også én selv øget bevidsthed. Når jeg bliver udfordret på noget, hvorfor bliver jeg det så? Landskabet giver mig en ramme til (selv)refleksion.

Som chef er det vigtigt at få udfordret nytteetikken. Den fylder voldsomt i disse år. OG samtidigt som områdechef er det vigtigt, at jeg får spurgt mig selv: Hvem er vores kunder? Kommunerne? Ja, men hvad så med vores borgere? Vi skal først og fremmest se borgeren, og så skal vi tale med kommunerne om, hvad vi ser. Og også nogle gange sige: ”Det her har ikke den rigtige kvalitet”.

 

Hvilken værdi har denne her proces for borgeren?

Vi er hele tiden meget optaget af, at vores indsats skal komme borgeren til gode. Recovery tilgangen står meget stærkt. Jeg oplever, vi er godt med ift. vores målbilleder (Ift. at understøtte borgeren som aktiv medborger). Vi foretrækker at tale om den selvbestemmende borger. At arbejde med den praktiske etik hjælper os med hele tiden at være nysgerrig på: Hvad oplever borgeren som livskvalitetsforbedring? Får vi talt med borgerne om deres drømme? Hvordan ser vi den enkelte borger? Hvis behov tager vi udgangspunkt i? Den der vågenhed.

Hvordan inddrager vi borgeren? Det gør vi f.eks. via Beboerråd, hvor borgere bliver inddraget i personaleansættelse. Det gør vi gennem initiativer som Læseguide på Sct. Mikkels og Gårdhaven. Her er det igen nysgerrigheden på: Hvad skulle læses? Hvad var interessant for borgerne? Mange borgere syntes, det var interessant at deltage i; det bidrog med noget væsentligt. Det var litteratur, hvor de kunne genkende noget fra deres barndom eller ungdom. Nogen fik noget helt særligt ud af det og var tilstede i det samvær på en anden måde, end de plejede.

Hele tiden nysgerrigheden på, hvad oplever borgeren som meningsfuldt og vigtigt.