Kontakt

Interview Annette Lynge

“Vi formår at vende de pressede situationer til dilemmaer…” Annette Lynge

image003

Vi bringer her et Interview med Annette Lynge, leder af døgntilbuddet Sydtoften 381, Voksenstøtte Billund Kommune omkring hvordan coronakrisen har påvirket netop deres område

 

Coronakrisen – hvordan har den påvirket jeres område?

Den mest afgørende forandring har været, at borgerne har været hjemme og ikke – som de plejer – i deres beskæftigelsestibud. Aktivitetsmedarbejderne fra Nymarksvej er nu pludselig en del af hverdagen på døgntilbuddet.

Det har betydet, at døgnpersonale og aktivitetsmedarbejdere har samarbejdet på tværs i det daglige – på en helt anden måde, end de er vant til. Det har været meget lærerigt. Og det er kommet borgerne til gode.

En øjenåbner for det tværgående samarbejde

Det tværgående samarbejde er virkelig blevet styrket. Aktivitetsmedarbejderne og medarbejderne på døgn har fået øjnene op for hinandens arbejde; blevet gode til at sparre med hinanden og være nysgerrige på hinandens kompetencer. Det kan være en aktivitetsmedarbejder, der har en særlig evne til at motivere en borger; det kan døgnpersonalet drage læring af. Og det giver anledning til gode dialoger. Det kan være en aktivitetsmedarbejder, der får øje på, at man på døgn arbejder med liften på en anden måde. Masser af den slags eksempler, der kvalificerer samarbejdet og håndteringen af kerneopgaven.

Borgerens mestringsmuligheder øges

Særligt vil jeg fremhæve, at under coronakrisen har vi fået skærpet vores fokus på kerneopgaven og det nye paradigme. Der arbejdes mere individuelt i borgerens bolig; der er kommet mere ro, mindre stress. Det foregår mere i borgerens tempo og på borgernes præmisser; der bliver lyttet mere til den enkelte borgers stemme. Det har en stor effekt på borgerens livsudfoldelsesmuligheder. F.eks. er det simpelthen en fornøjelse at se, hvordan en borger, der til tider kan være udadreagerende, nu i højere grad hviler i sine aktiviter. Det understøtter virkelig kerneopgavens målsætning: At styrke borgerens selvstændiggørelse og mestringsmuligheder. Det giver mening.

De her erfaringer får os til at spørge os selv: Har vi nogle gange for travlt i den normale hverdag med at opfylde mål, som dybest set ikke er borgerens? Har vi for mange planer på borgerens vegne? Hvis behov tager vi hensyn til?

Hvordan har kulturprocessen påvirket jeres måde at arbejde på under krisen?

Ift. det kollegiale samarbejde, så har det betydet, at når vi har været pressede, så har vi formået at få vendt irritation og frustration til dilemmaer: Der bliver tit sagt: ”Dét der dilemma, det skal vi huske, når vi næste gang står ved dilemmadugen.”

Den gode dialog er guld værd

Vi har fået bugt med dem/os kulturen; medarbejderne arbejder som ét hus – med en langt mere undersøgende tilgang til opgaven, hvor man tidligere var tilbøjelig til at holde fast i sit eget. Vi har lige nu stor glæde af den bevidstgørelse, der er skabt gennem kulturprocessen: Man minder lige hinanden om den gode dialog; ikke som en irettesættelse eller dom, men med et smil om læben. Vi evner at gå i helikopterperspektiv og lige se en situation lidt udefra; det kan gøre en stor forskel. En helt anden – anerkendende – tone, som har hjulpet os rigtig meget i den her tid, hvor meget jo er mere sensibelt  og uforudsigeligt, end det plejer.

Vi mærker ligeledes effekten af kulturprocessen ift. samarbejdet med de pårørende; de pårørende lider store savn i den her tid; der kan opstå stor frustration. Der er personalet gode til at tage dialogen. Det er guld værd.