FOKUSOMRÅDER
Etikos har mange års erfaring med at bidrage til udviklingen i organisationer. Vi tilbyder målrettede og fleksible processer på alle niveauer.
Fællesskab
Fællesskab

Samarbejdet er afgørende for opgaveløsning!
Keep it simple
Etikos har udviklet enkle og lettilgængelige redskaber til at sikre gode kommunikation og undersøgende dialog. Vi tilbyder målrettede og fleksible processer for både medarbejder- og ledergrupper, hvor redskaberne trænes med udgangspunkt i konkrete dilemmaer fra medarbejdernes og ledernes egen hverdag.
Det gode samarbejde
Et godt samarbejde mellem medarbejdere i de enkelte afdelinger, på tværs af afdelinger og faggrupper, og mellem medarbejdere og ledelse, er afgørende for opgaveløsningen i offentlige organisationer. Samarbejdet vil i praksis være dilemmafyldt, fordi holdninger ikke er ens. Helt naturligt ser man forskelligt på udfordringer i hverdagen, og helt naturligt vil forskellige professioner løse den kerneopgaven med forskellige tilgange og metoder. Derfor er det vigtigt med fælles redskaber til dilemmahåndtering, til en nuanceret etisk refleksion og til en undersøgende dialog.
Etikos’ processer målrettet samarbejde bidrager særligt til:
- En styrkelse af det professionelle samarbejde med et fælles fokus på kerneopgaven
- En øget forståelse for hinandens perspektiver hos de forskellige professioner eller personalegrupper
- En fælles tilgang til håndtering af dilemmaer i hverdagen
- Fælles redskaber til at sikre en undersøgende og anerkendende dialog
Transformation
Transformation

Når retningen skifter!
Nye veje
Strategiske forandringerne er grundlæggende, så de handler ikke kun om nye måder at organisere sig på, eller nye måder at planlægge opgaveløsningen i praksis – de handler også om holdninger, værdier og kultur. Derfor er der brug for et fokus på kulturens rolle, og på hvordan ledelse og medarbejdere kan samarbejde om at udvikle kulturen i organisationen.
Etikos har udviklet et målrettet koncept til afdækning og udvikling af kultur i organisationer. Etikken fungerer her som et dybdegående redskab til analyse af holdninger og værdier i kulturen. Samtidig fokuserer vi på dilemmaer i praksis som et vindue til værdierne i den lokale kultur.
Etikos kan bidrage med effektive og målrettede kulturprocesser. Den lokale eller tværgående kultur afdækkes via kvalitative metoder på en fleksibel og effektiv måde, og på baggrund af analysen af det kulturelle afsæt kan vi igangsætte målrettede tiltag til kulturudvikling.
Etikos’ processer målrettet kulturforandring bidrager særligt til:
- En kvalitativ og målrettet afdækning af vigtige sider i organisationens kultur, som kan sætte barrierer op for udvikling
- Et letforståeligt og brugbart billede af kulturen i organisationen, et ”kulturspejl”, der fungerer som et konkret afsæt for udvikling af organisationens kultur
- Målrettede procestiltag, hvor kulturudviklingen igangsættes, og hvor ledere og medarbejdere klædes på med konkrete redskaber til at videreføre kulturudviklingen
Fokus
Fokus

At kunne fokusere på kerneopgaven er vigtigt i alle organisationer. Et fælles fokus på hvad vi grundlæggende er her for, er afgørende for organisationers udvikling og for opgaveløsningen i hverdagen.
Etikos bringer etikken i spil som et effektivt og letforståeligt redskab til at sikre en dybdegående forståelse af de værdimæssige forandringer, der sker. Fornyelse kræver at der også sikres en fælles forståelse af kerneopgaven hos både medarbejdere og ledelse.
På denne måde bidrager Etikos også til at styrke den faglige integritet hos både medarbejdere og ledelse i offentlige organisationer. Dvs. den faglige og professionelle selvforståelse som offentligt ansatte.
Etikos’ processer målrettet fokus på kerneopgaven og den faglige integritet bidrager særligt til:
- En dybdegående forståelse af de værdimæssige forskydninger på området
- Udviklingen af en nuanceret og præcis forståelse af kerneopgaven, som er på forkant med udviklingen
- En fælles forståelse af kerneopgaven hos medarbejdere og ledelse
- En fælles tilgang til håndtering af de indbyggede dilemmaer i løsningen af kerneopgaven i praksis
Lederskab
Lederskab

Lederskabet er en væsentlig faktor for organisationers succes. Lederens visioner og værdier skal være på forkant med udviklingen og sætter en klar retning for, hvad kerneopgaven grundlæggende handler om, og hvilken samarbejdskultur der skal være. Etikos har en bred erfaring med at hjælpe lederes med udviklingen af deres værdimæssige kerne i deres lederskab.
Med etikken som redskab bidrager vi til at sikre, at visioner og værdier bliver nuancerede, afbalancerede og er på forkant med udviklingen. Vi hjælper også med at designe konkrete implementeringsplaner med målrettede tiltag, som understøtter lederskabet.
Gennem vores samarbejde med VIA University College har Etikos mulighed for at tilrettelægge forløb under diplomuddannelsen, således at der optjenes ECTS point.
Etikos’ forløb målrettet udvikling af lederskabet bidrager særligt til:
- Præcis og kompetent håndtering af dilemmaer i ledelse.
- Et målrettet og fleksibel forløb, som kombinerer inddragelse af teoretisk viden med erfaringer fra praksis.
- En præcis og nuanceret formulering af den værdimæssige kerne i lederskabet, som er på forkant med udviklingen på området
- Design af konkrete implementeringsplaner med målrettede tiltag, som understøtter lederskabet