Kontakt

Dilemmahåndtering i en coronatid

Dilemmahåndtering i en coronatid

– Workshops for ledergrupper

Den aktuelle situation for ledere i det offentlige er fyldt med dilemmaer i hverdagen. Dels nye dilemmaer, som opstår i den uvante og uforudsigelige situation, og dels mere ”normale” dilemmaer som får nye dimensioner eller bliver sat mere på spidsen. Den velovervejede og afbalancerede håndtering af ledelsesdilemmaer er derfor afgørende. Vi står på uvis og gyngende grund, og ledelsesansvaret er kun blevet skærpet.

Paradoksledelse som tilgang ruster den enkelte leder og ledergruppen til både at navigere i og afbalanceret håndtere dilemmaerne i den aktuelle situation og under de givne rammer og vilkår.

Etikos tilbyder webbaserede workshops for ledergrupper, hvor vi med konkrete redskaber træner paradoksledelse og arbejder med fælles håndtering af ledergruppens helt aktuelle dilemmaer. Det kan foregå som fysiske møder (med behørig afstand og afspritning) eller som webbaserede workshops. Rammen er meget fleksibel, og der kan både arrangeres enkeltstående workshops og forløb med flere workshops over en periode.

I workshoppen anvendes Etikos’ dilemma-survey målrettet aktuelle dilemmaer hos offentlige ledere. Surveyen rummer 10 dugfriske cases og er baseret på de løbende interviews, som Etikos foretager med ledere fra forskellige områder. Resultaterne bruges til en fælles dialog om ledergruppens holdningsmæssige præferencer og blinde vinkler.

 

Det får ledergruppen ud af det:

– Et fælles overblik over aktuelle ledelsesdilemmaer på området

– En fælles tilgang i ledergruppen til håndtering af ledelsesdilemmaer

– Et grundigt arbejde med håndtering af flere aktuelle ledelsesdilemmaer

Ledelsesdilemma

”Vi falder tilbage i det gamle paradigme”

De nye retningslinjer for arbejdet med borgerne indebærer, at personalet skal gøre mange ting for borgerne, som de før ellers kunne selv (pga. sundhed og hygiejne). Driften, de praktiske opgaver, og personalet som omsorgspersoner er nu det primære fokus. Desuden ser vi en tendens til at afdelingslederne først og fremmest fokuserer på egen afdeling, for at skabe tryghed der. Det kan også være helt naturligt i den nuværende situation. Men er vi ikke i gang med at genindføre det gamle paradigme i måden der arbejdes på? Altså med medarbejderne som omsorgspersoner og de enkelte afdelinger som små lukkede universer. Jeg frygter, at både borgerne og kulturen sættes år tilbage.

Ledelsesdilemma

”Hvor meget må jeg blande mig i personalets fritid?”

Vi gør jo alt for at skærme borgerne og undgå, at de skulle blive smittet. F.eks. at de ikke må få besøg, eller at det kun er personalet, der har adgang til afdelingen. Så hvis vi får smitte ind i huset, så vil den sandsynligvis komme via personalet. Jeg er netop blevet gjort opmærksom på, at flere personaler i deres fritid deltager i sociale aktiviteter med familie og venner. Deres argument er, at de jo ikke samles mere end 10 personer, men jeg synes stadig, det er risikabelt. I mine øjne bør der være et særligt ansvar hos medarbejdere, som har tæt kontakt med sårbare borgere. Der er ikke nogen fælles retningslinjer for det her, så jeg står tilbage med dilemmaet: hvor meget må og kan jeg blande mig i personalets fritid? Jeg synes virkelig grænsen mellem det professionelle og det private kommer på en prøve i denne situation.

Udfyld kontaktformularen hvis du ønsker at høre mere eller ring på 28976999